Skip to main content
BOSTEDET DYSSEMOSEN

ARBEJDE OG FRITID


Det daglige arbejde består, alt efter personlig formåen, i deltagelse i rengøring indendørs, og pasning af dyr (får, kaniner, gæs, ænder og høns samt to shetlandsponyer) og have udendørs.

Det tilknyttede landbrug er på 5,6 ha, og består af en meget stor køkkenhave, der leverer store dele af grøntsagerne til køkkenet, samt græsarealer til dyrene. En del af arealet er indrettet til fritidsaktiviteter udendørs.

En del er en lille frugtplantage på ca. 250 træer med alle former for frugt, og ca. 80 frugtbuske.

Alt dette forarbejdes til opbevaring som syltetøj, saft (kogt eller presset), samt frosne eller tørrede frugter.

Derudover er der en parklignende have, der også giver en del beskæftigelse, og mange gode fritimer om sommeren.

På bostedet er der mange fritidstilbud, både indendørs og udendørs. Derudover tager vi på en del udflugter og to gange om året er beboerne på ferie, enten sammen, i mindre grupper eller hver for sig, men altid under ledsagelse.

Når lejlighed byder sig tager vi i biografen, til koncerter og festuge m.m.

En gang årligt holder vi høstfest, hvor alle beboere, bestyrelse og personale samt vore samarbejdspartnere med pårørende deltager.

I vinterhalvåret afholdes, i samarbejde med en nærliggende institution, musik- og sangskole og malerskole.​